Eksperter advarer: Europa er ved at tabe et ekstremt vigtigt kapløb

Der har lydt talrige opråb, og alle er enige om, at nogen bør gøre noget. For Europa er ved at tabe et ekstremt vigtigt kapløb om de teknologier, der kommer til at definere verden af i morgen. Og det bliver ikke historien om haren og skildpadden, hvor Europa med snilde klarer skærene. For nuværende ligner Europa nærmere en lus mellem to negle. Når det kommer til kritiske teknologier, fører USA og Kina massivt, og det betyder uvægerligt, at Danmark og Europa i en nært forestående fremtid vil tabe velstand og vækst. Et problem, den tidligere centralbankchef og italienske regeringsleder Mario Draghi slog fast med syvtommersøm i sin dagsordensættende Draghi-rapport. Flere topchefer har over for Berlingske ligeledes erklæret sig enige i konklusionen og ser indefra de problemer, den manglende europæiske innovation medfører. Nu er problemerne igen tydeliggjort, efter en relativt ukendt kinesisk ai-virksomhed har sendt chokbølger gennem den vestlige techindustri og øjensynligt taget kunstig intelligens til et nyt niveau. Det førte mandag eftermiddag til, at de europæiske og amerikanske aktier fik barberet 7.000 milliarder kroner af deres værdi på aktiemarkedet, hvor især chipgiganten NVIDIA og de store amerikanske teknologivirksomheder stod for skud. »Kineserne kom foran på elbilområdet, solceller og med batterier, og nu står de næste områder for skud. Der må man gå ind, selvransage sig og spørge sig selv, om man har sovet i timen,« siger Kasper Ingeman Beck, postdoc og Kina-ekspert på CBS. En ny konkurrent Selskabet, der har forårsaget rystelserne, hedder DeepSeek og ligner en kinesisk pendant til det amerikanske OpenAI, der for knap tre år siden affødte mange af de samme reaktioner med sin chatbot ChatGPT. Bag DeepSeek står den kinesiske millionær og kapitalfondsbestyrer Liang Wenfeng, der i 2021 grundlagde iværksættervirksomheden, der dengang blev anset for at være en excentrisk hobby. Siden er meget sket, og mens det var selve chatbotten fra ChatGPT, der dengang vakte opsigt, har DeepSeeks chatbot udmærket sig ved angiveligt at være væsentlig mindre omkostningstung end de amerikanske rivaler. Og det har rystet markederne. For DeepSeek hævder, at virksomheden kun har anvendt 2.048 NVIDIA H800-chip og knap 40 millioner kroner på at oplære sprogmodellen med 671 milliarder parametre. Det er en brøkdel af, hvad OpenAI og Google har brugt på at træne sprogmodeller af samme størrelse. Flere har spekuleret i, hvorvidt det kan have sin rigtighed. Blandt andet Elon Musk, der på sit sociale medie, X, har skrevet, at det er »åbenlyst«, at DeepSeek har adgang til mere avancerede chip, end hvad selskabet giver udtryk for. Samtidig har det fået flere til at spærre øjnene op, at DeepSeek angiveligt har udviklet platformen langt hurtigere end tidligere set. Topchefen for OpenAI, Sam Altman, der står bag ChatGPT og udfordres af DeepSeek, roser virksomhedens model og kalder det »forfriskende« at have en ny konkurrent. Flere eksperter mener desuden, at det er realistisk, at kinesiske DeepSeeks påstande er sande. Børsen har blandt andet talt med Søren Hauberg, professor ved DTU Compute: »Jeg kan ikke se nogen grund til at være skeptisk over det, som er rapporteret,« siger han. Og ifølge Stefan Horst Sommer, der er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet, er det »forventeligt«, at virksomhederne bliver dygtigere til at bygge bedre og mindre omkostningstunge sprogmodeller. Derfor er han heller ikke overrasket over, at det angivelig er lykkedes for DeepSeek at bygge så effektiv en sprogmodel. »Det er den udvikling, der vil ske over tid alligevel, og nu har de (DeepSeek, red.) taget et skridt her og nu,« siger han. »Håbløst« bagud På få dage er den kinesiske chatbot stormet frem på markedet for kunstig intelligens og har overhalet amerikanske rivaler som ChatGPT og Gemini fra Google på antallet af downloads. Mandag morgen placerede appen sig som den mest downloadede app på App Store, mens den lå nummer syv på den danske liste. Den enorme popularitet er et resultat af, at Kina er i gang med at styrke sin position inden for avanceret teknologi. Det fortæller Kjeld Erik Brødsgaard, der er professor i kinastudier på CBS: »Det viser jo, at Kina er i gang med en enorm oprustning inden for det område, der ellers har været et område, som Vesten har siddet på, og som har været vigtigt for USA at kontrollere,« vurderer han. Mens Kina satser benhårdt på innovation og hurtigt vinder terræn i det globale kapløb, står Europa til at blive efterladt på perronen på et ellers kritisk vigtigt felt inden for teknologi. Og det vil ikke være første gang. »Vi er håbløst bagud på det her område. Vi forsøger at begrænse kinesernes adgang til avanceret teknologi, men det tvinger dem bare til at innovere endnu hurtigere. Det har de gjort inden for dette område, men også inden for den grønne omstilling,« siger Kjeld Erik Brødsgaard. Enslydende er budskabet fra Kasper Ingeman Beck, der ser lanceringen af DeepSeek som et led i Kinas fremmarch. Står det til ham, skal vi begynde at forstå noget helt centralt om Kina på den globale scene: »Kina er ikke et udviklingsland, der bare kopierer fra Europa og USA. Kineserne laver rent faktisk nogle reelle innovationer, hvor man skaber en strategisk afhængighed i Europa omkring kinesisk teknologi,« siger han. Hvis den stigende interesse for DeepSeek fortsætter i samme tempo, og flere brugere strømmer til, risikerer vi både at overlade data til den kinesiske sprogmodel og gøre det lettere for kinesiske selskaber at skabe en styrkeposition, vurderer Kasper Ingeman Beck. Hvad vil det betyde i det store billede, hvis europæere begynder at bruge DeepSeek i stedet for dens konkurrenter? »Det vil betyde, at kineserne får endnu mere data, får forbedret deres algoritme og kommer foran på det her felt. Indirekte har det nogle konsekvenser, da kinesiske selskaber kan anvende denne her teknologi sammen med andre nye teknologier til at få konkurrencefordele,« vurderer han. Ligesom alle andre kinesiske selskaber er også DeepSeek underlagt Kinas markante censur, og derfor risikerer brugernes oplysninger at havne i hænderne på de kinesiske myndigheder. Det britiske medie The Guardian har testet den kinesiske chatbot og blandt andet spurgt den om Taiwan, hvortil svaret lød: »Beklager, det ligger uden for min nuværende rækkevidde. Lad os tale om noget andet.« Ifølge USAs præsident, Donald Trump, bør DeepSeeks hastighed tages meget alvorligt af de amerikanske teknologivirksomheder. Han udtalte tirsdag morgen dansk tid, at de bør vågne op nu. USA opruster med gigantisk projekt Det er ikke første gang, Donald Trump kræver handling fra de amerikanske selskaber, der arbejder med kunstig intelligens. Blot dagen efter han satte sig i Det Ovale Kontor som ny præsident for USA, fremlagde han et enormt og ambitiøst projekt, der skal give Kina kamp til stregen inden for kunstig intelligens. Tirsdag i sidste uge præsenterede Trump således på et pressemøde det såkaldte »Stargate«, der er en massiv og meget dyr satsning på kunstig intelligens. Målet er at nå op på investeringer for mindst 500 milliarder dollar – knap – 3.585 milliarder kroner. I første omgang skyder et konsortium straks 100 milliarder dollar i projektet. Det drejer sig om japanske SoftBank Group, it-giganten Oracle og ChatGPTs moderselskab OpenAI, hvis topchefer alle var med på pressemødet med Trump. Planerne skal blandt andet resultere i bygning af datacentre og fysiske campusområder, og ambitionen er ifølge Donald Trump at skabe flere end 100.000 arbejdspladser i USA og gøre landet til en supermagt inden for kunstig intelligens. Allerede kort efter præsentationen af projektet, mødte det dog modstand fra højst uventet kant. Elon Musk, der ellers har spillet en central rolle i Trumps valgkamp og betragtes som en del af hans absolutte inderkreds, har i et opslag på X sat et stort spørgsmålstegn ved finansieringen bag Stargate. »De har rent faktisk ikke pengene. SoftBank har sikret sig under ti milliarder dollar. Det har jeg fra pålidelige kilder,« skrev Elon Musk onsdag. Både Det Hvide Hus og Sam Altman fra ChatGPT, som Elon Musk er havnet i en bitter strid og en retssag med, har afvist kritikken blankt. Sam Altman kalder påstanden »forkert«, mens Det Hvide Hus opfordrer til, at »det amerikanske folk burde tage præsident Trump og de administrerende direktørers ord« for gode varer. Og DeepSeeks fødsel har på ny antændt de diskussioner, der foregår lige nu i USA, vurderer Kjeld Erik Brødsgaard fra CBS. »Hvordan kan det være, at et startup i Kina kan lave en model, som er endnu billigere og baseret på egen kapacitet og teknologi? Det vil virkelig være genstand for analyse,« påpeger han. Europa kan dø Mens USA opruster og det kinesiske styre allerede for ti år siden udpegede en række teknologier, som landet vil være førende inden for og investerede massivt i, er situationen en anden i Europa. Den europæiske konkurrenceevne er svækket, produktiviteten falder, og Europa står uden en techsektor, der skal sikre den velstand, som af flere frygtes at forsvinde. »Det Europa, vi har i dag, kan dø,« lød det sidste forår fra den franske præsident, Emmanuel Macron, i en tale på det franske eliteuniversitet Sorbonne. Over for Berlingske har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ligeledes identificeret problemet og frygter, at Europa kan blive en »taberregion«. Derfor skal der investeres massivt. Det mener Danfoss’ topchef, Kim Fausing, hvilket han i oktober advokerede for i Berlingske. Her fremhævede han en analyse fra den australske tænketank ASPI. Tænketanken har kortlagt forskellige landes positioner og fremskridt inden for 44 såkaldt kritiske nye teknologier. Her er USA eller Kina i front, og ud af de 44 teknologier er Europa ikke førende på én eneste. »Jeg tror godt, at vi kan lade os inspirere lidt af USA, for der er lavet flere forskellige store investeringspakker, hvor man har lavet det ret ubureaukratisk. Det skaber en masse arbejdspladser og momentum i deres økonomi. Det er den entreprenørånd, som jeg savner mere og mere i Europa,« sagde han. Netop investeringer udpeger Mario Draghi ligeledes som løsningen i sin rapport, som forventes at blive en del af køreplanen for den nye Europa-Kommission. Her anbefaler Draghi ekstra investeringer i hele Europa på mellem 5.600 og 6.000 milliarder årligt – svarende til to gange Danmarks BNP – eller 4,4-4,7 procent af Europas BNP i 2023. Tallene står i skarp kontrast til den nuværende andel, der ligger på omkring tre procent af BNP. Og hvis ikke der kommer handling bag den erkendelse, som få er uenige i, er skrækscenariet, at Europa vil tabe velstand. Eller som Kim Fausing opsummerede det over for Berlingske: »Hvis ikke Europa kommer til at føre på nogle af de teknologier, som vi skal bruge de næste 25 år, og kun har gammel teknologi, taber vi konkurrenceevne. Rygraden i velstand er, at man kan eksportere varer, at man kan skabe gode arbejdspladser og betale bedre lønninger. Derfor skal udviklingen vende.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/eksperter-advarer-europa-er-ved-at-tabe-et-ekstremt-vigtigt-kaploeb